Momento Education
Read all reviews for Momento Education →
Australien
Min datter har været udvekslingsstudent i Australien i et år. Hun elskede det og har en masse gode oplevelser og erfaringer fra sit ophold. Momento var gode til at give en følelse af tryghed forud for hendes rejse, dog med en del forskellige personer undervejs. Kontinuitet med færre forskellige kontakter havde været at foretrække. Jeg kunne ønske mig at jeg var bedre forberedt på at de familier som hoster udvekslingsstudenter ofte er afhængige af den indkomst de får for at have studerende boende. Det betyder at man på ingen måde kan være sikker på at familien har råd til at tage den studerende med på ture for at vise den australske kultur. Det er et offentligt anliggende i Australien at finde familier til de studerende og der er mange udvekslingsstudenter på skoler (fra forskellige lande). De lokale unge viser ikke den store lyst til at involvere sig i udvekslingsstudenterne (forståeligt nok, når der er mange som hele tiden kommer og rejser igen), som kan føle sig uvelkomne og jævnligt oplever at blive råbt efter og kastet æg efter når de fx venter på bussen. Der er ikke tale om enkeltstående oplevelser. Det er ikke min oplevelse at skolen viste særlig interesse og omsorg for de udvekslingsstuderende i sårbare situationer. Min datter har trods den slags oplevelser (og andre) stadig haft et rigtig godt ophold og savner at være i Australien.