Madklubben
Read all reviews for Madklubben →
Elendigt - brug pengene et andet sted
Havde booket bord på Madklubben Odense. Ankom til tjek in skranke. Forventede at blive budt velkommen og få anvist bord. Blev mødt at tre personaler der totalt ignorerede os - havde åbenbart travlt med at få en bordplan til at gå op. Da vi havde ventet en rum tid gik den ene tjener - uden at værdige os et blik, kort efter gik nr to - også uden at værdige os et blik, nr tre gik også men fortrød dog og kom tilbage hvorefter vi fik anvist vores bord. Vi bestilte Odense menu - hvilket er en tre retters menu. Jeg bestilte vinmenu og min mand bestilte øl. Øllet var dårligt - den blev byttet. Jeg fik to glas vin men kun et halvt glas rødvin. Syntes ellers at når man betaler 200 kr for tre glas vin så er det vel kun rimeligt at man får tre hele glas vin ! - orkede ikke at kommenterer på det. Forret og dessert var ok - hovedretten skulle være bøf med pomme frit, trøffelsauce ( som vi fik at vide at vi kunne få mere af hvis vi løb tør) og confitterede hvidløg. Hvidløgene fik vi aldrig ( opgav at få dem), vinen til hovedretten blev også glemt - måtte bede om det. Løb tør for sauce, bad om mere men det tog så lang tid at valget stod mellem at spise varm bøf uden sauce eller kold bøf med varm sauce. Middagen blev indtaget i en atmosfære at høj musik, larm fra bartendere der konstant rystede coctails og bare generel uro fra mange mennesker stuvet sammen i et lokale med dårlig akustik hvilket gjorde det meget svært at føre en samtale. Da der skulle betales for middagen, blev jeg af personalet gjort opmærksom på at hvis jeg ville give drikkepenge skulle jeg bare trykke på grøn knap ...... og hvis ikke - skulle jeg trykke på rød knap. Har aldrig oplevet at jeg så direkte er blevet opfordret til at give drikkepenge. Giver i øvrigt ofte drikkepenge, med i dette tilfælde syntes jeg oplevelsen havde været så elendig at jeg kun ville betale for middagen - så jeg trykkede på rød knap. Er vandt til at tjeneren stiller sig lidt på afstand når man taster pinkode og beløb på drikkepenge - i dette tilfælde følte jeg mig kikket over skulderen, De manglende drikkepenge gjorde tilsyneladende tjeneren meget vred - fik et meget syrligt " Ha` en god aften" smidt efter os. Alt i alt en rodet, ustruktureret, uhøflig og kaotisk oplevelse - kommer aldrig igen.