MENY
Read all reviews for MENY →
Kedelig oplevelse
Onsdag havde vi en rigtig kedelig oplevelse hos Meny på H.C. Ørstedsvej. Tidligere på dagen havde vi købt en pakke salami og da jeg skulle bruge den til pizza om aftenen, opdagede jeg, at der ikke var datomærkning på, som Fødevarestyrelsens regler kræver. Jeg har købt den pågældende salami i over 10 år, så jeg kunne konstatere at det var en fejl fra fabrikkens side. Jeg turde ikke bruge den, da det var umuligt at vurdere, om den var gået over. Min kone tilbød at køre i Meny og bytte salamien. I kiosken blev hun mødt af en ekspedient, der med det samme virkede sur, irriteret og afvisende. Hun oplyste i første omgang, at hun ikke kunne/måtte tage varen tilbage - så skulle vi være kommet tidligere?? Øh der var gået få timer. Dernæst blev der argumenteret for at ekspedienten ikke kunne vide, hvordan vi havde opbevaret salamien. Min kone forsøgte at forklare, at det var ligegyldigt, hvordan den var opbevaret, da man slet ikke må sælge den slags varer uden datomærkning – men ekspedienten fastholdt, at hun ikke måtte tage varen tilbage. Ikke desto mindre tilbagebetalte hun beløbet efter flere sure kommentarer og smed hånligt pakken i skraldespanden. Sikke en kundebetjening! Min kone kom hjem rasende, så jeg tog i Meny HC. Ørstedsvej for at tale med købmanden, men han var desværre lige gået. Jeg ville så i stedet stille og roligt høre den pågældende medarbejder hvad problemet med at returnere varen var. Sekundært ville jeg bede om hendes navn, så jeg kunne klage over hende til købmanden. Lige så snart jeg fik forklaret, hvorfor jeg var der, blev hun straks fjendtlig, hævede stemmen og halvt råbte, at hun ikke ville tale med ”os”. Det lader desværre ikke til, at man i Meny dels lærer medarbejderne om returneringsregler, dels om kundebetjening – herunder deeskalering af konfliktsituationer. De må have virkelig mange kunder i Meny HC. Ørstedsvej– siden de kan behandle kunder sådan. Jeg har skrevet til købmanden, men han har valgt ikke at ringe tilbage……Vi har heldigvis masser af andre supermarkeder i Frederikshavn, hvor personalet ved, at man skal tale ordentligt til kunderne.