MENY
Read all reviews for MENY →
Dårlig kundeinformation i Meny Skalborg
Havde på forhånd ringet til Meny Skalborg for at høre, om de havde frosne ribs. Skulle til Aalborg fra Fjerritslev og ville køre derud, hvis det var tilfældet. Blev stillet om et par gange, men så bedyrede en ansat, at det havde de skam, hvilket viste sig at være usandt. Da jeg kom i forretningen og ikke var i stand til at finde dem, kontaktede jeg en ung mand, som kunne fortælle mig, at det havde de ikke. Det blev jeg selvfølgelig lidt knotten over (det var ikke denne mand, der havde givet mig den urigtige besked), og han kunne fortælle, at han vidste, at man engang imellem bare sagde ja uden at undersøge, om varen var tilgængelig. Det er dårlig forretningsmoral, og jeg vil håbe, at man fra ledelsen vil indskærpe sine medarbejdere, at sådan behandler man ikke kunderne. Jeg va trods alt kørt mod syd, selv om jeg skulle nordpå.