IT Services
Read all reviews for IT Services →
Batteriskift på iPhone
Batteriskift på iPhone Jeg indleverede min iPhone 13 Mini til IT Services i Kolding for at få skiftet batteri. Jeg valgte IT Services, fordi de er et autoriseret Apple værksted, så jeg forventede, at min telefon blev repareret efter alle kunstens regler. På selve dagen, hvor jeg fik skiftet batteriet i min telefon, fik jeg en rigtig god service og yderst positivt indtryk af IT Services og sluttede historien her, kunne jeg nemt have givet dem 4 - 5 stjerner i stedet for kun en. Men. Dagen efter jeg havde fået skiftet batteriet i min telefon, kommer der en tynd grøn streg ned over skærmen. Jeg prøver at slukke og tænde min telefon et par gange uden, at det får stregen til at gå væk. Jeg henvender mig derefter igen til IT Services for at reklamere over min telefon. Ekspedienten kigger på den, og siger af den grønne streg højst sandsynligt skyldes, at "nogen" har åbnet telefonen med en skruetrækker, som f.eks. for at skifte batteri. Samtidigt vil han dog ikke erkende, at fejlen kunne være deres, på trods af, at de lige havde åbnet den dagen før. Jeg har ikke selv forsøgt at åbne den, og hvorfor skulle jeg også gøre det, når jeg nu lige har haft den på autoriseret værksted? Så nu står jeg med en lidt ældre iPhone 13 Mini, hvor jeg har brugt 1000kr på at få et nyt originalt Apple batteri i den. Samtidigt har jeg helt "gratis" fået en irriterende tynd grøn streg ned over skærmen. med i købet. Ekspedienten kom ikke med andre løsningsforslag, end at jeg købte en ny telefon. Lige nu, ser det også ud til at det bliver det der kommer til at ske, med mindre at IT Services står ved deres ansvar og skifter skærmen på min telefon. Jeg havde netop valgt at bruge nogle ekstra penge få skiftet batteri på min telefon på et autoriseret værksted, for at være sikker på, at kunne have min telefon i mange år endnu. Det var så bare ikke tilfældet her, så en anden gang vil jer hellere skrotte min telefon med det samme, end at gå til IT Services for, at få skiftet batteri. Opdatering Dagen efter, at jeg skrev overstående anmeldelse, blev jeg ringet op af en anden medarbejder fra IT Services i Kolding. Han sagde, at der måtte have været sket en misforståelse, og at ansvaret for skaden på skærmen naturligvis var deres, og han bad mig derfor at komme ind med min telefon igen. Det har jeg nu været, og ikke nok med, at de har skiftet skærmen, har jeg også fået et gratis panserglas til min telefon. Derfor har jeg nu ændret min vurdering fra en stjerne til fire, da jeg nu igen er en yderst tilfreds IT Services kunde.