Rezet Store
Read all reviews for Rezet Store →
Forfærdelig kundekontakt i butikken
Vi stod flere kunder (mig, et helt hold unge gutter og et par) i butikken på Strøget, uden en ekspedient i butikken. Alle kunderne gik rundt og fandt inspiration blandt udvalget af sko, men kunne af gode grunde ikke købe noget i butikken. De andre kunder gik igen uden at have set skyggen af en ekspedient. Jeg selv havde ok med tid, så jeg gik lidt mere rundt. Til sidst bankede jeg forsigtigt på en dør til en trappe der første nedenunder. Mest af alt for at høre om alt var i orden, hvis der overhovedet var en person dernede. En nærmest rasende ekspedient kom op af trappen og stirrede på mig som om mit stille banken på og “halløj” havde forudrettet hende. “Ja?” var hendes indledende replik. Jeg blev så forarget over en så ligegyldig indstilling og aggressiv fremtoning overfor mig. Når der står én kunde og smiler forsigtigt for at få hjælp, kan jeg slet ikke forstå attituden. Jeg gik direkte over til en konkurrerende butik og betalte med et stort smil på læberne 100 kr. mere for præcis samme sko.