Tesla
Read all reviews for Tesla →
Dækfejl har udviklet sig til måned langt værkstedsmareridt… Og en klam lånebil.
Den 23. december 2024 hentede jeg en fabriksny Model Y. Jeg havde tilkøbt et vinterhjulsæt, som blev monteret ved levering på grund af sæsonen. Jeg konstaterede hurtigt efter afhentningen, at bilen vibrerede kraftigt. Jeg oprettede en servicesag via appen, og den første ledige tid var den 27. januar på værkstedet i Kastrup. Den 27. januar 2025, blot to timer før aftalen, ringede de fra værkstedet og meddelte, at de havde meget travlt og var nødt til at udskyde aftalen. En ny tid blev aftalt til den 4. februar. Den 4. februar 2025 ankom jeg på værkstedet til det aftalte tidspunkt. Kort efter skulle jeg ud at køre en tur med en mekaniker. Efter en kort tur tog han bilen ind på værkstedet. Der var afsat tre timer til at udføre diagnosen. Efter fire timer blev jeg utålmodig og tjekkede i appen, hvor min bil var – den stod på parkeringspladsen. Jeg kontaktede personalet og spurgte, hvad status var. De vidste ikke, og først efter yderligere 30 minutter vendte de tilbage og meddelte, at bilen var færdig. Konklusionen var, at der var tre defekte dæk og en defekt fælg, som skulle skiftes. Den næste ledige tid var den 7. marts. Da jeg kørte derfra, rystede bilen endnu kraftigere, og jeg konstaterede, at afbalanceringsklodserne var fjernet, og at et af fælgene var blevet ridset fra værktøjet. Limen fra klodserne sad stadig på fælgen. Den 7. marts 2025 mødte jeg igen op på værkstedet, hvor de havde afsat tre timer til at skifte to dæk og et hjul. Jeg blev endnu en gang mødt af en mekaniker, der straks ville køre en tur med mig, hvorefter han tog bilen ind på værkstedet. Da der var gået tre timer, henvendte jeg mig til personalet og spurgte om status (bilen stod igen ude på parkeringspladsen). Efter lidt tid blev jeg informeret om, at maskinen til at skifte dæk var gået i stykker, så de ikke kunne udføre arbejdet. Jeg blev tilbudt en ny tid i Køge den 4. april, hvilket jeg ikke accepterede, og bad dem finde en anden løsning. De bad mig vente yderligere 30 minutter på at finde en løsning. Efter 45 minutter henvendte jeg mig igen og spurgte, om de havde fundet en løsning. De tilbød at skifte dækkene på naboværkstedet inden for en time. Senere kontaktede de mig og meddelte, at de havde ødelagt både dæk og fælge og derfor var nødt til at sende mig hjem i en lånebil, som stod klar. Lånebilen var også en Model Y, men havde kørt 60.000 km. Fælgene var fuldstændig smadrede, og bilen var møgbeskidt. Viskerbladene var udtørrede og havde løsnet sig fra viskerarmen i store områder. Inde i bilen var der sand, jord, skruer, indtørrede pletter fra forskellige væsker og en fedtet hinde på alle overflader. Bilen lugtede kraftigt af karry og parfume. Bilen havde kun lidt over 30 % strøm, hvilket de beklagede og tilbød at lade op, men det kunne jeg ikke tage imod, da jeg havde en bagkant og allerede havde brugt for lang tid. Jeg blev opfordret til at skrive i appen, hvis jeg oplevede problemer. Besøget på værkstedet endte med at vare cirka 5 timer, og de kunne ikke sige noget om, hvornår problemet ville blive løst. I appen skrev de, at den anslåede færdiggørelse var den 14. april, men jeg fik mundtligt at vide, at det nok ville blive løst før. Da jeg kom hjem, indså jeg, at jeg ikke kunne leve med en så beskidt bil, og at viskerne ikke fungerede ordentligt, hvilket betød, at jeg ikke kunne køre, hvis det regnede. Jeg henvendte mig i appen samme dag – ingen svar. Jeg fulgte op igen den 10. marts – stadig ingen svar. Den 11. marts ringede jeg til Tesla for at få en status. Da man ikke kan ringe direkte til noget værksted hos Tesla, måtte jeg forklare hele sagen, så de kunne kontakte værkstedet, som derefter kunne ringe tilbage til mig. De ringede tilbage fra værkstedet i Kastrup kort tid efter. Jeg bad dem om at komme forbi på min adresse og gøre bilen ren samt få skiftet viskerbladene. Efter diskussion og overtalelse gik de med til at skifte viskerbladene, men afviste at gøre bilen ren i låneperioden. Jeg fik også at vide, at de nye dæk og fælge ville ankomme den 12. marts, og at de ville booke min bil ind så hurtigt som muligt, når delene var kommet. Viskerbladene blev skiftet på min hjemmeadresse samme dag. Den 12. marts 2025 kontaktede jeg Tesla tre gange og bad dem få værkstedet til at give mig en status. Det lykkedes ikke. De kunne dog fortælle mig i callcenteret, at de nye dæk og fælge var ankommet. Den 13. marts skrev Tesla om morgenen, at værkstedet ville kontakte mig i løbet af morgenen. Da jeg ikke hørte noget, skrev jeg til dem kl. 11 og meddelte, at jeg gerne ville annullere handlen. Ét minut senere skrev værkstedet, at bilen bliver klar den 14. marts.. Min oplevelse har været præget af lang ventetid, manglende kommunikation og dårlig kundeservice, hvilket har gjort processen yderst frustrerende.