Greatsushi
Read all reviews for Greatsushi →
Alt for lang ventetid på “ad libitum” sushi
I dag ville jeg invitere min 11 årige datter på sushi, som hun elsker. Vi ankom kl. 18:30, fik forholdsvist hurtigt et bord, men herefter gik det bare ned ad bakke for min forventningsfulde oplevelse med Great Sushi Ballerup. Som førstegangskunder fik vi ingen introduktion til processen og måtte finde ud af det selv. Vi fik krydset lidt mad af (ingen grund til at bestille for meget, når nu man bare kunne bestille mere) og afleveret sedlen. 45 minutter senere kom den første omgang Sushi og jeg fortrød dybt, at jeg ikke havde bestilt lidt mere med den ventetid. Derudover havde jeg ikke modtaget 4 stk, som jeg havde bestilt. Min datter og jeg krydsede mere Sushi af og sørgede for, at der ville være nok, men det tog en mavesur tjener 3 gange forbi vores bord, før hun ville modtage vores seddel. Efter 30 min kom den sidste runde, og halvdelen af den Sushi, jeg havde bestilt, var udgået, fik jeg at vide. Jeg kunne godt mærke, at min tålmodighed var opbrugt. Især på min datters vegne, idet kl. var tæt på 20:00 og vores middag ikke var slut endnu. Jeg sagde, at jeg var lidt irriteret over, ikke at have fået at vide, at de 12 sushi, jeg havde bestilt, ikke ville komme, for så ville jeg jo have bestilt noget andet. Derudover fandt jeg det urimeligt at “melde sig til” et “ad libitum”, når ventetiden var så lang. For jeg var jo ikke rent tidsmæssigt i stand til at nå at spise det, jeg kunne. Tjeneren beklagede og gav mig 20 % af regningen. Men jeg må indrømme, at jeg føler mig taget lidt ved næsen over at have betalt så mange penge for meget lidt sushi. Næste gang vælger jeg Sushi V i Ballerup Centret. Her behøver man i hvert fald ikke gå sulten hjem!