Carl's Jr. Danmark
Read all reviews for Carl's Jr. Danmark →
Ville gerne give 0 stjerner
Ville gerne give 0 stjerner, baseret på kundeservice og Carls Jr.s defakto tyveri af vores penge. Indledende kontakt til CJ via FB (14. Okt 2024): Jeg kan se man ikke kan ringe til jer... irriterende. Min familie besøgte Carls Jr i Recharge City igår 13. Okt. efter 8 om aftenen, hvor vi bestilte: 1 famous star - dkr 54 1 chilli cheese fries - dkr 44 1 Carls ranch burger - dkr 30 1 Carls ranch burger med stor menu, og criss cut fries - dkr 78 2 ranch dip - dkr 16 2 heinz ketchup - dkr 6 Af en eller anden grund endte regningen op på 232 dkr som min kone betalte kontant. En pris som ikke passer med jeres online pris som ville være 228 dkr. Vi bestilte kl. 20:20, og vi modtog maden 20:39 da vores elbil var opladet. Da vi modtog maden opdagede min datter at kødsovsen på pommesfritterne var iskold. Jeg lagde mærke til at osten var iskold og ikke smeltet, hvorefter vi checkede pommesfritterne, som var både bløde og kolde. Min kone kunne konstatere at den ene Carls Ranch burger som hun startede på var meget kold, samt at tilhørende crisscut fries også var kolde. Jeg checkede min burger var tilsvarende kold. Jeg kan nu også konstatere at vi åbenbart har fået en Famous star menu, da der ekstra pomfritter med, men ingen drikke kop. Vi bestilte kun selve burgeren. Så den sammenregnede pris passer slet ikke med noget som helst. Vi sendte i første omgang chilli fries tilbage til køkkenet, men opdagede hurtigt at alt andet også var koldt, hvorefter vi tabte appetitten, og bad om at få refunderede de 232 dkr vi havde betalt kontant. Harald som var ansvarlig for både bestilling og refundering, havde problemer med at få en refundering til at passe med det samlede beløb på 232 dkr, han kunne kun få et beløb på 172 dkr, i systemet, men tilføjede så diverse tilbehør så man nåede 232 dkr. Han bad om et kredit kort at sætte refunderingen tilbage på, og jeg brugte mit dankort til at modtage pengene på. Da jeg fik kvitteringen stod der een linie med refusion, og negativt beløb, og en masse linier som endte på på 232 dkr. Jeg spurgte ind til det, men Harald sagde at der ikke kunne være refusion og køb på samme kvittering, hvorfor det hele ville være en refusion. Jeg kan efterfølgende konstatere at Carls. Jr har trukket 232 dkr fra mit Dankort, så vi nu har betalt ialt 464 dkr for en kold omgang som vi efterlod næsten urørt. Jeg har kvittering på den seneste transaktion, men Harald beholdte kvitteringen for den foregående. I må i jeres system kunne se at der har været 2 betalinger på 232 dkr med mindre end 30 minutters mellemrum. Vi forventer en hurtig refundering af alle pengene. --- 15. Okt beder de om flere informationer og kopi af Dankort kvittering, som sendes til dem samme dag. --- Rykker for mine penge hver dag. Ingen resultat. Sidste svar inden 28. Okt 2024: Vi er enormt ærgerlige over, at sagen fortsat ikke er løst - det er naturligvis ikke sådan vi ønsker, at det skal være 😔 Det er desværre ikke en sag vi her på Facebook kan løse, hvorfor vi har sendt det videre til rette afdeling, som vi desværre fortsat afventer en løsning fra. Så snart vi har en ny status, hører du fra os! --- 28. Okt. 2024 Skriver til dem: Jeg har ikke specielt bedt om at det skal foregå på Facebook, men i har ikke noget telefon nummer at ringe til som jeg også oprindeligt skrev. Istedet beder i folk om at kontakte jer her, hvilket indtil nu har været total spild af min tid. Kan du ikke sende mig den adresse jeg skal fakturere mit tidsforbrug til hos jer? --- 29. Okt. 2024 Svar fra dem med tilbud om gavekort på 2 burgere. --- 31. Okt. 2024 Skrev til dem igen. Jeg bad faktisk om en adresse jeg kan sende en faktura til for forbrugt tid. Jeg vil estimere at jeg indtil nu har brugt 2 timer på at følge op på dette problem, timer som jeg udfakturerer til 1200 dkr per time. Så venligst jeg har, udover de udestående penge, brug for en adresse, så i kan få en samlet faktura på 2864 dkr som det efterhånden er løbet op i. --- 1. Nov. 2024 - Endelig en form for resultat fra dem hvor de tilbyder mig 232 dkr retur på mit Dankort, og så at jeg skal hente 232 dkr i Recharge City (132km kørsel) alternativt et gavekort på 250 dkr, samt de 2 burgere. --- 2. Nov. 2024 Skriver til dem at det ikke var aftalen i Recharge City. Aftalen var at vores penge skulle returneres. At CJ har begået en fejl er ikke vores problem. Så holder fast i at jeg vil have mine penge refunderet og at det ikke skal koste mig penge at få mine penge (f.eks. ved kørsel eller yderligere tid) --- 4. Nov. 2024 De gentager at jeg kan få et gavekort eller hente. Jeg havde accepteret et gavekort, men korrigeret således at de ikke tjente penge på vores gavekort (estimeret 40% omkostninger til mad fremstilling) alt. at de returnerede hvad de skylder uden omkostning for os. --- Ingen svar.. jeg bliver nu ignoreret. Vores familie kommer aldrig til at spise i Carls Jr. igen!